Lønadministration

Få dit eget logo på lønsedlen

Få dit eget logo på lønsedlen

Kategori:

Dato:


Vi har undervejs i Zenegys levetid haft meget fokus på, at lytte til hvad kunderne vil have, og hvad de har behov for. Det er vigtigt for os at tage hensyn til kundernes behov og ønsker og at tage dem med i videreudviklingen af vores system, da vi på denne måde sikrer, at vores system holdes ajour iht. kundernes behov. Samtidig tror vi også på, at det er en af de ting, der gør det sjovt at være kunde hos Zenegy. Når vi tager kundernes behov og ønsker til os, får de mulighed for at opleve deres ideer blive realiseret og deres behov blive opfyldt. Dette er desuden også noget, som adskiller os fra mange andre leverandører.
 
Noget, der i en længere periode er blevet efterspurgt af mange af vores kunder, er muligheden for at få sit eget virksomhedslogo på lønsedlen. I de samtaler vi har haft med vores kunder omkring dette, har der bl.a. været fokus på, at det betyder meget for virksomhederne ift. intern branding. Samtidig har det også været et ønske fra revisorer, der administrerer løn for flere kunder i Zenegy, at de selv kunne være afsender på de lønsedler, der bliver sendt afsted.
 
Et af grundprincipperne for vores system, er at det skal være brugervenligt. Udviklingen af denne feature var selvsagt ikke nogen undtagelse. Det var vigtigt for os, at det blev nemt for brugerne at uploade et logo, som kunne fremgå af lønsedlen. Samtidig gjorde vi os mange tanker omkring, hvordan man kunne sikre et konsistent look på vores lønsedler, nu hvor virksomhedslogoerne differentierede. Derfor var det både et spørgsmål om at designe løsningen i systemet på en måde, så det rent teknisk var en nem handling at udføre, men samtidig også et spørgsmål om, hvordan man rent grafisk sikrede sig udseendet af lønsedlen. Som man næsten kan fornemme, var der mange tanker og overvejelser, der gik forud for udviklingen af denne feature, som ellers virker så simpel.
 
Du kan uploade dit virksomhedslogo under ”Min virksomhed” i applikationen. Med inspiration fra vores kunder har vi desuden tilføjet en ekstra feature, der gør det muligt at uploade et virksomhedslogo, som vises i applikationen.