Funktioner
Medarbejderskabeloner
Medarbejderskabeloner
Kategori:
Dato:
Få bedre styring af virksomhedens ansættelsesforhold og ændringer med Zenegys medarbejderskabeloner. Zenegy effektiviserer virksomhedens arbejdsgange og I slipper for fejl samt manuelle indtastninger.
Zenegy gør det nemt for alle virksomheder at oprette nye medarbejdere. Vi har prædefineret en række standardværdier (skattekort, feriedage, timeantal, barsel, feriepengesats etc.) for de tre mest populære medarbejdertyper - funktionær, timelønnet med hovedkort og timelønnet med bikort.
Med Zenegys medarbejderskabeloner kan I med ét klik oprette en ny medarbejder, hvor alle standardværdier oprettes automatisk.
Tilpas jeres skabeloner
I har altid mulighed for at oprette, tilpasse og skræddersy virksomhedens medarbejderskabeloner, så de passer til virksomhedens behov. Er der medarbejdere med anderledes overenskomster eller ansættelses cyklusser, kan I effektivisere arbejdsgangen ved at oprette medarbejderne i forskellige kategorier. Ændringerne kan dermed styres og ændres for alle medarbejdere i samme kategori på én gang.
I finder medarbejderskabelonerne under: Min virksomhed > Globale værdier > Globale værdisæt.