HIP HIP HURRA Zenegy er lige blevet ét år
Dato: mar 1. 2018
af: Jes T. S. Brinch
Zenegy
HIP HIP HURRA Zenegy er lige blevet ét år

Vi lancerede Zenegys lønsystem i februar sidste år, og i løbet af Zenegys første år er der kommet mere end 1.700 virksomheder på systemet. Samtidig håndterer vi nu lønkørsler for både små enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med mere end 200 ansatte. Det kan vi kun fordi, der har været fuld fart på systemudviklingen, og vi fortsætter med at give den gas!

Vi kom for et år siden med et nyt lønsystem, lavet på den nyeste teknologi og i et moderne layout, og vi var stolte over hvad produktet kunne allerede på det tidspunkt. Systemet var gearet til mindre virksomheder med et enkelt løn-setup, men vi oplevede hurtigt så stor interesse fra større virksomheder, at vi valgte at sætte turbo på udviklingen af systemet til deres behov.

Det betyder, at Zenegy nu også kan benyttes af større virksomheder med mere komplekse behov, samtidig med at vi insisterer på at fastholde brugervenligheden i systemet.

Siden lanceringen har vi været på hundredevis af kundebesøg, deltaget på workshops og afholdt arrangementer, hvor vi har fortalt om systemet. I den dialog vi sidste år havde med både kunder og potentielle kunder, viste det sig hurtigt, at man ikke kan være en seriøs spiller på lønmarkedet uden at kunne håndtere 14-dages løn, SH, Fritvalgsordning, AM pension og simpel timeregistrering. Det fik vi udviklet og implementeret hen over sommeren 2017.

For at kunne tilgodese behovene i de større virksomheder, fik vi i tæt samarbejde med de første større kunder udviklet muligheden for at definere roller til medarbejderne, og vi lavede en rapportgenerator, så der nemt og fleksibelt kan trækkes medarbejderdata ud af systemet.

Zenegy findes nu også på engelsk og med engelsksprogede lønsedler, og der kan laves B-indkomst, nulindberetninger og meget, meget mere. Alt sammen en udvikling, der er foregået i en tæt dialog med vores kunder, og vi er virkelig glade og taknemmelige for, at så mange har engageret sig i vores produkt, så vi hele tiden kan udvikle os og blive endnu bedre.

For at sikre, at vi midt i vores store fokus på udvikling, hele tiden giver vores kunder den bedst mulige daglige support, dedikerede vi allerede i efteråret nye fokuserede ressourcer på supportområdet. Det er vigtigt for os at være i tæt dialog med vores kunder, og vi har heldigvis fået en masse positivt feedback – det er vi mega glade for! Den tætte dialog vi har med kunderne, giver os samtidig et uundværligt input til at få udviklet netop de funktionaliteter, der giver kunderne størst værdi i dagligdagen.

Med Zenegys åbne API kan vi integrere med andre systemer, og det er et vigtigt led i vores målsætning om at understøtte kundernes arbejdsgange så effektivt som muligt. Med integrationerne automatiserer vi dataoverførsel mellem systemer og sparer kunderne massevis af tid på manuelle indtastninger og kontrol. Vi har allerede lavet en række integrationer bl.a. til Ordrestyring, e-conomic og Dinero, og i løbet af foråret kommer der flere nye til.

Vi har fået en flyvende start på 2018, og ser frem til et supergodt år sammen med kunder og samarbejdspartnere!

Vil du modtage artikler og nyheder direkte i din indbakke?